Overalt i verden fungerer måltider som et socialt samlingspunkt. Vi ser mange eksempler på tilflyttere, som tager deres madkultur med til Danmark, og vi gør det i øvrigt selv, når vi pakker kufferten. Det er der rigtig god grund til, mener eksperter. 

Af Elisa Mortensen og Matilde Sigersted

“Jeg elsker dansk kultur. Jeg kan godt lide dansk mad og rugbrød, men når jeg spiser dhal er det ligesom at være i Bangladesh,” 

Sådan lyder ordene fra Åmita Strange, som er fra Bangladesh, men har boet 25 år i Danmark. 

I Åmitas Stranges lille køkken er alle fire blus på kogepladen i brug. Duftene af løg, spidskommen og chilli oser op af gryderne, mens olien i panderne syder højlydt. Åmita er i gang med at lave traditionelt mad fra sit hjemland, Bangladesh, til sine gæster. Det er nemlig netop i sanserne og maden, at Åmita bliver forbundet med sine rødder. 

“I Bangladesh betyder maden meget for os. Maden er også en slags kultur for os,” siger hun med et stort smil, mens hun lægger en hånd på hjertet. 

Selvom Åmita beskriver sig selv som en “lille dansker” holder hun fast i traditionerne omkring maden, når hun samles vennerne, der har samme nationalitet. 

Mere end bare mad 
Chinatown, Little India, Solvang i Californien og Bazar Vest i Gellerup. Overalt i verden mødes tilflyttere omkring måltidstraditioner fra deres hjemland. 

Mange danskere har nok prøvet at have en pakke rugbrød i kufferten til en ferie under sydens sol. På samme måde har det stigende antal indvandrere og efterkommere i Danmark også taget madtraditioner fra deres hjemland med til vores breddegrader. 

Det at samles om kendte smage styrker nemlig fællesskabet, mener eksperter. Derfor bliver den oprindelige madkultur ekstra vigtig, når folk flytter til udlandet, fordi man står på usikker grund. Hvad vi spiser, og hvem vi spiser med, er ikke blot praktik og næring. Måltider er nemlig meget mere end bare mad.

Sammen om kendte smage 
Menneskets har en stærk tilknytning til mad, der ligger meget dybt i os, forklarer Ole G. Mouritsen, som er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

“Maden er noget af det, der gør os til mennesker. Vores art er kokke. Der er ikke nogen andre arter, der tilbereder deres mad over ilden, som vi har gjort det i over 1,9 millioner år,” siger han.

Måltidet har historisk set været et fast samlingspunkt for familie og venner. Desuden viser en undersøgelse fra Madkulturen, at danskerne er langt mere tilfredse med rammerne om måltidet, hvis de spiser sammen med andre, fremfor alene.

Ole G. Mourtisen fortæller, at der er to grundlæggende årsager til, at tilflyttere samles omkring madtraditioner fra deres hjemland, når de flytter til udlandet.

Først og fremmest er vores hjerne programmeret til at kunne lide det, som vi er vokset op med. Vores sanseindtryk fra smag og dufte bliver nemlig registreret i et center i hjernen, der ligger lige op ad krybdyrhjerne, som lagrer vores følelser og erindringer. Du har måske selv prøvet, at en bestemt duft kan bringe dig tilbage til dit barndomskøkken eller mormors madlavning.

“Madkultur er knyttet til vaner og smagspræferencer. Derfor kan man lide det mad, man er vant til at spise, hvor man kommer fra. Det tager lang tid at lave om på, selv hvis man ville,” siger han.

Den anden årsag er måltidernes unikke evne til at samle fællesskaber. 

“I selve måltidet oplever man, at man hører sammen med andre, og det giver en dyb tryghed i en ellers forvirret verden. Maden samler os simpelthen,” siger han.

Når Åmita mødes med folk fra Bangladesh og spiser sammen, er de kendte smage i måltider fra hjemlandet altså med til at knytte dem sammen.

Bengalsk nytår 
Karryristet ris, stegte frikadeller, fladbrød og alle former for curries. Tallerknerne er fyldte med alverdens bengalske retter. 

Udefra ligner det et helt almindeligt forsamlingshus i Aalborg Øst, men indeni er der pyntet op med grønne flag med en stor, rød cirkel i midten. De 12 forskellige retter, som er centrum for dagen, er sat på langbordet. Åmita har som sædvanligt taget grøntsagscurry med som sit bidrag. Den store fest er det bengalske nytår, som 25 dansk-bengalske aalborgensere er mødt op for at fejre den 14. april. 

“Vi er allesammen fra Bangladesh i et andet land, så vi føler os lidt som en stor familie, når vi er sammen,” siger Åmita. 

Åmita har, ligesom de andre kvinder, en traditionel sari-kjole på, som findes i alle regnbuens farver og er fyldt med pailletter, som blinker i lyset, når dagens program er nået til lege og aktiviteter.

De snakker om gamle dage, spiller, leger og tager billeder af de flotte kjoler, men festens helt store samlingspunkt er måltidet. Det meste af dagen foregår rundt om spisebordet. 

“Meget af dagen handler om, at vi spiser sammen. Det giver en følelse af fællesskab,” fortæller Åmita. 

Der bliver langet ud efter kyllingelårene på midten af bordet, hvor børn, studerende, ældre og familier sidder tæt sammen og spiser med fingrene. I dag skal de ikke forklare danskere, hvordan man udtaler mishti-desserten, eller hvorfor maden skal spises uden kniv og gaffel. I dag kan de bare slappe af og være til.

Sild er sundt
Ligesom minoriteterne i Danmark, sætter danskerne i udlandet sig også til bordet sammen. 56-årige Majs Marott bor i Spanien, men gør en stor dyd ud af at holde fast i de danske madtraditioner, især omkring højtiderne.

Hvert år holder hun store jule- og påskefrokoster for de danske venner, hun har i Spanien, hvor der er fuld tryk på de danske madvarer. Leverpostej, sild, tarteletter og snaps.

“Vi danskere har så travlt med at være efter de indvandrere, som gør tingene på deres egen måde. Men når man ser danskerne hernede, så er vi jo nærmest endnu værre. Vi vælter ned til slagteren og viser billeder på Google for at få flæskestegen skåret på den rigtige måde.” 

Majs’ samlinger om dansk mad i Spanien er ikke kun hyggelig, den er også sund.

Praktiserende psykolog, Lars Emil Andersen, som har 30 års erfaring med praksis i Aarhus fortæller, at fællesskabsfølelsen, som netop blomstrer under fællesspisning, spiller en rolle for den enkeltes helbred, både psykisk og fysisk. 

“Der er stor videnskabelig enighed om, at en af de største risikofaktorer som menneske, altså at du trives fysisk og psykisk, er, at du hører til i fællesskaber med andre mennesker.”

Netop her spiller madkulturen ind som en slags superlim mellem mennesker.

“Det at være social i en given kulturel måde at være sammen med andre mennesker på, det er det som gør, at du oplever, at du hører til. At være sammen med nogen, om noget der er vigtigt. Tilflyttere samles i udlandet af lige præcis samme grund,” siger han.

Hjemme i hjertet
Tilbage til det lille køkken og det store smil i Aalborg er Åmita Strange ved at få de sidste ting dækket på bordet. Hun har et lyserødt forklæde på med et stort hjerte, som hun har fået af sin datter, og med sikker hånd former hun fiskefars til frikadeller, mens hun rører i grøntsagerne og sørger for, at linserne ikke brænder på. 

For hende er smagene og lugtene fra hendes hjemland forbundet med stor kærlighed, og det er her, hun bliver taget tilbage til sin barndom, også selvom den danske kulde er langt fra Bangladesh’ sol. 

“Nogle gange, hvis jeg er alene hjemme og sidder alene, kan jeg drømme mig hen til Bangladesh, og så kan jeg nærmest lugte det og mærke varmen. Det gør mig glad og rørt,” siger hun. 

Heldigvis er Åmita ikke længere alene i Aalborg. Da hun flyttede hertil, var hun en af de eneste fra Bangladesh i området, og det var hårdt. Nu har hun folk at mødes med, som deler hendes store passion for bengalsk mad og lyst til fællesskab.

Det frembringer endnu et stort smil på hendes læber at tænke tilbage på sidste års nytårsfejring. 

“Når vi mødes, føler jeg mig hjemme i Bangladesh. Selvom jeg har boet i Danmark i 25 år, føler jeg mig hjemme der. Vores kultur og alt det med mad, fester og tøj, det betyder meget for mig.”